Hop til hovedindholdet

Copenhagen Tweed

Tweed Games 2025


Dato og tid

Søndag d. 11. maj 2025 kl. 11:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 11. maj 2025 kl. 15:30

Sted

Søndermarken, Søndermarken, 2000 Frederiksberg Søndermarken
Søndermarken
2000 Frederiksberg

Tweed Games 2025


Hej, skal vi lege?

Den anden søndag i maj afholder Copenhagen Tweed for tredje år i træk “Tweed Games”, en hyggelig eftermiddag pakket med lege, god stil, konkurrencer, picnic og masser af smil.


Med kraftig inspiration fra det hedengangne Chap Olympics i London har vi opfundet en håndfuld finurlige lege, som deltagerne kan deltage i holdvis. Der er klassikere med et tvist såsom “æggeløb” og kaste efter mål og så helt nytænkte lege som “Flip the Fish” og “Hit the bottle”. Holdene består af 4 personer og dannes enten inden eller på dagen når man mødes.

Lige så vigtigt som god holdånd er naturligvis god opbakning fra de andre deltagende. Det er helt acceptabelt at komme bare for hyggen. Vi håber at dagen vil blive fyldt med god stemning, flotte picnickurve og masser af glade smil.

Der vil naturligvis være flotte præmier på spil til de konkurrerende hold og alle der deltager i arrangementet vil være med i de løbende konkurrencer om “Bedste sportsånd” og “Mest sporty tweed”.

Vi opfordrer alle til at påklæde sig passende og naturligvis medbringe picnickurven med det store udtræk.

Programmet ser således ud:
 
Kl. 11.00: ankomst og opsætning af picnictæpper
Kl. 13.00: legene går i gang
Kl. 15.30: Kåring af dagens vindere.
Kl. 16.00: tak for i dag.
 
(Alle tider er estimeret og vi forbeholder os retten til at ændre i programmet.)
 
I løbet af dagen vil det være muligt at forsyne sig med forfriskning leveret af Hendricks Gin til overkommelige priser.
 
Prisen for denne skønne dag er kun 85 kr, men forudsætter at du er medlem af Copenhagen Tweed. Vi byder på den første Hendrick’s og tonic og glæder os til en dejlig dag sammen med jer.
 
Da Søndermarken er et lidt større område kommer her lidt vejledning til at finde os:
- Skriv Toilethusene i Google
- Gå ind af indgangen på hjørnet af Valby Langgade og Bag Søndermarken.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Copenhagen Tweed
Tlf: +45 21460807
cphtweedride@gmail.com

Kontaktinformation til arrangør

Copenhagen Tweed
Tlf: +45 21460807
cphtweedride@gmail.com